Kiropraktor & Pilates instruktør

Jeg hedder Annette og har næsten 30 års erfaring som kiropraktor. Mit speciale er kroniske ryglidelser og genoptræning, hvor jeg kombinerer kiropraktik med Klinisk Pilates for at hjælpe dig til færre smerter, bedre bevægelse og øget livskvalitet.

Hvad er en kiropraktor?

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der arbejder med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smerter og nedsat funktion i muskler og led.

Hvilken uddannelse har en Kiropraktor?

Kiropraktorer har en 5-årig universitetsuddannelse efterfulgt af et klinisk turnusår. Faget er sundhedsvidenskabeligt og en integreret del af det danske sundhedsvæsen.

Alle kiropraktorer er autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed, og behandlingen giver tilskud fra det offentlige samt fra Sygeforsikringen “danmark”.

Første Konsultation

Ved første besøg gennemgår vi din sygehistorie og ser på både dit aktuelle problem og dit generelle helbred. Dernæst undersøger jeg kroppens bevægelsesmønstre og funktion.

Hvis der er behov, kan jeg henvise til røntgen eller scanning – enten privat eller via Region Syddanmarks hospitaler.

Du får altid en vurdering af, om kiropraktisk behandling kan hjælpe dig, hvad du kan forvente af et forløb, og hvordan du selv kan støtte behandlingen.

Hvis tværfagligt samarbejde er nødvendigt for at opnå de bedste resultater, taler vi om det, inden forløbet starter.

Hvad kan man forvente efter første behandling?

Behandlingen planlægges som et forløb tilpasset dine behov. Hvor længe og hvor ofte afhænger af problemets karakter og varighed.

Selvom symptomerne ofte aftager hurtigt, kan det være nødvendigt at fortsætte lidt længere for at forebygge tilbagefald.

Om Annette

Jeg behandler både akutte og kroniske lidelser i hele kroppen – særligt nakke-, skulder-, ryg- og hoftesmerter samt hovedpine.

Jeg er videreuddannet inden for kroniske lidelser med speciale i genoptræning og Klinisk Pilates.

Jeg arbejder evidensbaseret, hvilket betyder, at jeg løbende justerer min behandling, når ny forskning viser bedre veje.

Klinisk Pilates

Jeg underviser i Klinisk Pilates og har taget højeste uddannelsesniveau i England. Metoden er velkendt, populær og tilpasses, så alle kan være med – uanset alder og niveau.

Forskning viser, at Pilates er en effektiv måde at øge styrke, smidighed og balance – særligt ved rygproblemer.

Vores værdier

Jeg lægger vægt på høj faglighed, kvalitet og nærvær. Som patient skal du føle dig set, hørt og taget godt hånd om.

Faglig tilknytning

  • Autoriseret af Sundhedsstyrelsen
  • Medlem af Dansk Kiropraktor Forening (DKF)
  • Medlem af Europæisk Kiropraktor Forening (ECU)
  • Alle sundhedsforsikringer er dækket
  • Tilskud via Sygeforsikringen “danmark”

Foredrag og workshop

Vi vil inspirere og uddanne jeres medarbejdere i det optimale arbejdsmiljø for jer.

Giv os bare 1 time eller 1½, så skal vi oplyse, inspirere og udfordre jeres syn på medarbejdertrivsel og ergonomisk sundhed.

Lad deltagerne mærke på egen krop, hvor stor forskel tiltagene gør i praksis.

Oplæg i træningscenter

1 x hver måned har vi et sundhedsfagligt oplæg for vores medlemmer af træningscenteret. 

Ring eller skriv, for at høre mere om de interessante oplæg ved sundhedsfaglige. 

Ergonomivejledning

Tinglev fysioterapi er en investering i gode arbejdsforhold for hver enkelt af jeres medarbejdere.

Vi møder dem hvor de er lige nu, guider dem til, hvordan netop de passer bedst på sig selv og forebygger arbejdsrelaterede skader, med udgangspunkt i arbejdstilsynets anbefalinger.

Vi har erfaring med praktisk ergonomi på arbejdspladser, samt arbejde med fastholdelse af job og tilbagevenden til job efter generende smerter. Derfor ved vi også, at der er meget tæt sammenhæng mellem kropsbrug, gode arbejdsmetoder og medarbejdernes effektivitet og trivsel.